Foredrag

Jeg holder ofte foredrag til aktionærmøder, konferencer og private netværksevents. Jeg har blandt andet holdt foredrag for Sparinvest, Nykredit, Quintet Private Bank, Arbejdernes Landsbank, Ingeniørforeningen IDA, Børsen Security Summit, samt en række biblioteker og foreninger. Nedenfor kan du se mit portfolio, men foredrag kan altid skræddersys efter behov.

Den nye verdensorden

Vi kigger desværre ind i en verden, hvor geopolitisk konkurrence er for opadgående, internationale normer er i opbrud og alliancer ikke længere kan tages for givet.
Det stiller krav til risiko management for såvel stater som private virksomheder og aktionærer. Håb er ikke en strategi.

Dette foredrag tager udgangspunkt i den aktuelle sikkerhedspolitiske situation, diskuterer hvor vi er på vej hen og hvad det betyder Europa og Danmark.

Ukrainekrigen

Ukrainekrigen er den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig og vil definere kontinentets sikkerhedspolitik i mange år efter den er sluttet. Men hvorfor startede den, hvordan er den forløbet, hvordan kan den slutte igen og hvad betyder dette for resten af Europa?
Afhængigt af publikum kan foredraget enten fokusere på det politisk/strategiske niveau, eller det mere militære, herunder hvordan styrkeforholdet bliver påvirket af ny teknologi, doktrin, samfund og kultur.

Hybridkrig

Siden “små grønne mænd” uden flag på uniformerne indtog Krimhalvøen i 2014 har spørgsmålet om hybridkrig fyldt meget. I dag taler man om, at der er en hybrid trussel i alt lige fra Cyberspace til informationskrig. Særligt efter sabotagen af Nord Stream 2 har der været også fokus på truslen imod den maritime infrastruktur, og efter Danmarks Radio lancerede dokumentarserien Skyggekrigen, har det stået klart, at også dansk maritim infrastruktur er interessant i en hybrid sammenhæng. Men hvad er hybridkrig, hvad er modstanderens formål med det, hvordan er det relevant for Danmark, hvordan forsvarer man sig imod det og er hybridkrigen allerede i gang?

Søkrigen i Sortehavet og betydningen for Danmark

I den største søkrig siden Falklandskrigen er Ukraine ved at vinde over den russiske flåde, og det selvom Ukraine ikke har en flåde selv. Bevæbnet med droner og missiler har Ukraine ødelagt en tredjedel af den russiske sortehavsflåde og åbnet sejlruten til Odesa. Men hvordan har Ukraine kunnet presse den stærkeste flåde i Sortehavet i defensiven? Hvordan har den teknologiske udvikling haft indflydelse på krigen? Og hvad betyder alt dette for Danmark?