Jeg oplever ofte soldater udtrykke en nysgerrig interesse for krigshistorien, men samtidig være i tvivl om hvor meget læring man, når det kommer til stykket, egentlig kan opnå gennem den. Nogle oplever, at det kan være svært at trække læring ud af en historie, der foregik i en anden tid og under helt andre teknologiske og taktiske rammer.

Der er mindst to måder man som soldat kan lære af krigshistorien. Den ene er, at lade sig inspirere af andres løsninger i sammenlignelige situationer, og måske vigtigere endnu – at lære af deres fejl, så man ikke selv begår dem. Dette kræver selvsagt et større repertoire af eksempler, hvilket kun opnås ved at læse meget. Den anden måde man kan lære af krigshistorien er at opnå en grundlæggende forståelse for hvad krig er. Det lyder banalt, men historien viser desværre, hvordan militære organisationer især i fredstid nemt kommer til at aflære erfaring, som det har krævet meget blod at lære i første omgang.

Der er ikke nogen nem vej til at opnå krigshistorisk læring. Ligesom med alt andet, bliver man kun god til det man bruger tid på. Men der er genveje, og det er ikke ligegyldigt hvad eller hvordan man læser. Hensigten bag dette indlæg er at identificere og illustrere nogle grundlæggende regler fra krigshistorien samt at anbefale fem bøger, der på hver deres måde kan hjælpe én i gang, hvis man vil lære mere.

10 grundregler:

1. Overholdelse af en regel eller doktrin må aldrig erstatte situationsbestemt handling eller grundig analyse. Derfor skal de følgende ni regler også ses som tommelfingerregler og ikke strikse dogmer. Alle reglerne kan i princippet overdrives til det absurde, hvorved de bliver skadelige og holder op med at give mening.
2. Krig er ikke et rationelt fænomen. Frygt, vrede, trodsighed, hævn, arrogance, dårlig analyse eller noget så banalt som uheld og tilfældigheder er med til at afgøre hvorfor krige starter, og hvordan de føres.
3. Krigens tåger og friktion er et vilkår. Selv hvis man i teorien var en fuldstændig rationel maskine, ville man aldrig have det fulde informationsbillede at træffe sine beslutninger på. Forsøg på at kontrollere krig i detaljen er derfor dømt til at gå galt. I det kaos der opstår i kamp, bør man i stedet være rede til at gribe opståede muligheder på stedet og efter bedste evne søge at opfylde intentionen bag opgaven (mission command). Forudsætningen for at dette kan lade sig gøre er tillid, hvilket igen skabes af blandt andet grundig uddannelse, frihed under ansvar og længerevarende realistiske øvelser, hvor blandt andet signalmidlernes anvendelse udfordres.
4. Overraskelse i krig er et vilkår og kan forekomme på alle områder. For eksempel skiftede Italien side i Første Verdenskrig, i Anden Verdenskrig var Blitzkrieg de allieredes taktik overlegent, de amerikanske ubådstorpedoer virkede ikke i starten af krigen osv. Vi skal regne med at blive overraskede inden for politik, taktik, teknologi, doktrin mm. Det bedste våben mod overraskelse er at acceptere den som et fast element og modvirke dens skadevirkning gennem fleksibilitet, resiliens og efterretningstjeneste.
5. Militæret fungerer altid i en politisk og kulturel ramme fra det omgivende samfund, der har indflydelse på militærets organisation, uddannelse, doktrin mm. Manglende forståelse imellem generaler og politikere vil føre til et mismatch mellem mål og midler. Manglende forståelse for modstanderens politiske og kulturelle ramme vil føre til fejlvurderinger af modstanderens intentioner og handlemuligheder. Det er intellektuelt dovent at basere sin analyse af modstanderen på hvad man selv ville gøre i modstanderens situation. På det taktiske niveau kan det være nødvendigt grundet tidspres og ressourcer, men på det politisk/strategiske niveau er det en dødssynd ikke at vurdere modstanderen på hans egne præmisser.
6. Der er ofte forskel på hvem der forfremmes i fredstid og i krigstid. Enhver militær organisation har sin egen kultur, og især i lange perioder med fred opstår der ofte andre værdier end i krigstid. For eksempel gik Royal Navy i slutningen af 1800 tallet mere op i at skibene var nymalede, end at de var gode til at ramme med deres kanoner. Enhver militær organisation har også sin egen konformitet, der får dets officerer til at tilpasse sig ‘firmakulturen’ – og officerer der efterlever kulturens værdier forfremmes hurtigere, end dem der ikke gør. Dette kan være et problem, hvis originaler, fritænkere og non-konformister holdes tilbage trods deres talent. Enhver chef bør søge at identificere sine talentfulde originaler, sine Napoleon’er eller Patton’er, og beskytte dem imod et system, som i fredstid kan holde dem tilbage.
7. Et officerskorps der engagerer sig i sin profession gennem en åben, saglig og kritisk debat, er en forudsætning for at et forsvar kan lære og tilpasse sig skiftende strategiske, taktiske og teknologiske vilkår. Mangel på debat fører til stagnation, som i den tidligere nævnte victorianske Royal Navy.
8. Ny teknologi bliver i fredstid ofte fremført af tech-fetichister som værende så nyskabende, at det ændrer fundamentalt på krigens natur, hvilket altid viser sig ikke at holde stik. Omvendt vil ny brugbar teknologi ofte blive forsøgt holdt tilbage af konservative kræfter i militæret. Det er svært at ramme balancen rigtigt, men grundige tests under realistiske forhold (længere øvelser), den tidligere nævnte åbne og kritiske debat og krigshistoriske casestudier, er vejen frem.
9. Historisk set er det som regel dem der studerer krigshistorie, der klarer sig bedst i krig.
10. Og denne regel er med vilje efterladt tom. Jeg ønsker ikke at dosere sandheder, der ikke må modsiges, men derimod at starte en debat. Jeg opfordrer derfor dig, kære læser, til at udfylde regel nr. 10 i kommentarfeltet. Eller endnu bedre, lave din egen liste over krigshistoriske grundregler!

Boganbefalinger til at komme videre:

• Coping with surprise in great power conflicts, af Mark Cancian
  Denne rapport fra CSIS illustrerer de forskellige typer overraskelse man skal regne med at blive udsat for i krig, og kommer med anbefalinger til hvordan man kan mindske deres negative effekt. Til sidst opstiller den nogle hypotetiske scenarier for hvordan Vesten kunne blive overrasket i den næste krig. Rapporten kan downloades her.
• Fighting Power: German and U.S. army performance 1939-1945, af Martin van Creveld
  Hvorfor kæmpede tyskerne nærmest konsekvent bedre end amerikanerne i Anden Verdenskrig? Creveld søger at besvare dette ved at sammenligne doktrin, uddannelse, organisation og administrative forhold mm. Undervejs leverer han en glimrende analyse, der er relevant i ethvert forsvar.
• Scipio Africanus: Greater than Napoleon, af B.H. Liddell Hart
  Oldtidens måske bedste hærfører. Skrevet af en af det tyvende århundredes bedste militære tænkere. Liddell Hart gør det nemt at lære af krigshistorien ved undervejs at anvende krigsførelsens grundprincipper og drage paralleller til især Første Verdenskrig, som han selv havde taget del i som officer.
• The Rules of the Game: Jutland and British Naval Command, af Andrew Gordon
  Et fremragende eksempel på hvordan militære kompetencer aflæres i fredstid. Velskrevet, men omfattende bog. I sidste kapitel gør Gordon det også nemt at lære ved at opstille en række ‘grundregler’ for hvordan et militær i fredstid kan miste sin evne til at føre krig, hvis man ikke er opmærksom på dem.
• Fighting Talk, af Colin Gray
  40 grundregler om krig. Hvis man kan lide grundregler, er dette bogen at gå til. Kort og velskrevet. 

Første gang udgivet på krigskunst.dk 24 AUG 2020

10 grundregler fra krigshistorien